FRI FRAGT OVER 1.000DKK ELLER FRA 50DKK

HISTORIE OM GENEVER

Genever stammer fra Flandern i Belgien – over 500 års historie på flaske.

I løbet af det 13. og 14. århundrede var Brügge i Belgien det vigtigste internationale handelscentrum ved Nordsøen, hvor alkymi primært blev praktiseret af købmænd, der forsøgte at isolere medicinske olier. Omkring 1490’erne sandede vandvejene ved Brügge til, og handlen blev overtaget af Antwerpen i Belgien, der med et netværk af veje havde let adgang til Tyskland.

Jacob van Maerlant er kendt som den første, der beskrev kombinationen af enebær og vin i en afgrænset havn kaldet Damme tæt på Brügge mellem 1266 og 1269. På biblioteket i Bruxelles kan man finde den ældste tekst, der beskriver, hvordan man destillerer vin kaldet for “livets vand”, skrevet med en dialekt fra West-Flandern. I 1351 blev dette manuskript kopieret af den flamske alkymist Johannes van Aalter. Flere bøger fulgte efterfølgende, men bogen skrevet i 1552 af en læge i Antwerpen, Philippus Hermanni, fik den største betydning – ”Én Constelijck Distileerboec”.

I 1585 indtog Spanien byen Antwerpen, og Dronning Elizabeth i England sendte soldater til at bekæmpe Spanien dog uden succes, og igen i trediveårskrigen fra 1618 til 1648. De engelske soldater bed specielt mærke i, at de lokale soldater før et slag altid drak en tår fra små flasker i deres bælter. Herefter kæmpede soldaterne bravt, lidenskabeligt og uden frygt, og derfor bragte de engelske soldater Genever med dem hjem til England, hvor den steg i popularitet. I 1690 indtog indbyggerne i London knap 2 mio. liter Genever pr. år.

Genever var dyr at importere, så Englænderne prøvede selv at producere Genever, men den rige, whisky lignende malt vin var en udfordring for dem. De måtte erkende, at de ikke kunne lave Genever, der både var kompliceret og tidskrævende at lave. De eliminerede derfor maltvinen og miksede i stedet neutral kornalkohol med krydderier, ofte kun gennemblødt i stedet for destilleret. De kaldte denne drik for Gin. For at spare penge på alkoholen, så blandede flere af dem terpentin i, og tilsatte yderligere enebær for at dække over terpentinsmagen.

Genever indtog en tidlig plads i den amerikanske cocktail bar. Den legendariske barmand Jerry Thomas skrev i 1862 Bartenderens guide, og Harry Johnson skrev i 1882 Bartenderens manual, og begge benytter sig af Genever i deres cocktails på bølgelængde med brandy, rom og whisky.

Genever er et anerkendt produkt af Europa – beskyttelsen gælder 11 typer Genever.

Siden 2008 har Genever været et produkt anerkendt af Europa, og kun Genever destilleret i Belgien, Holland og en lille region i Frankrig og Tyskland må benytte sig af navnet Genever. Beskyttelsen gælder for 11 typer af Genever, hvor Belgien har ret til at benytte sig af 9, hvoraf de 4 er eksklusivt tildelt Belgien. Af de 11 typer Genever kan Holland kun benyttes sig af de 5 typer af Genever uden at have en type eksklusivt tilknyttet Holland.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.
Er du over 18? This website requires you to be 21 years of age or older. Please verify your age to view the content, or click "Exit" to leave.